Sektion 54
Forsiden Velkommen

Velkommen til Sektion 54 - en del af De Danske Brevdueforeninger.

Måske har du nogengange set brevduer flyve rundt i luften, eller måske har du set et brevdueslag på din færd rundt i Danmark? Måske har du en nabo eller en bekendt, som har brevduer? Måske er du blevet interesseret i brevduesporten og dens fascinerende aspekter?

Uanset hvad, håber vi, at vi kan være med til at informere dig om brevduesporten i Danmark på en god måde, så du måske selv får lyst til at få brevduer.

TræningSektion 54 er en sammenslutning af brevdueforeninger beliggende omkring Aalborg i Nordjylland. Sektionen består af 5 foreninger med den sydligste beliggende i Arden og den nordligste ved Limfjorden i Aalborg. Igennem hele året er der mange aktiviteter både i de enkelte foreninger og i sektionen, men også på tværs af de forskellige sektioner. Hovedsæsonen er om sommeren, hvor vores brevduer konkurrerer mod hinanden - hver lørdag fra midt i maj til midt i august er der spændende flyvninger med afstande fra 100 km op til 1000 km. Forinden flyvningerne skal duerne trænes, så de kan lære at finde hjem. Både træninger og flyvninger foregår på den måde, at duerne bliver transporteret til et løsladelsessted, hvor de på samme tid bliver sluppet og herefter begynder deres flyvning hjem til deres hjem hos hver enkelt brevduemand. Ved hjemkomst registreres duerne og duen med den højeste gennemsnitshastighed vinder flyvningen!

Det er vel fascinerende for alle mennesker, at en brevdue kan finde hjem uden brug af kort eller kompas. Og der er også mange, der har forsøgt at finde teorien bag duernes evne til at finde hjem, men en egentlig klar og entydig forklaring, har vi stadig til gode. Hver brevduemand har sine egne teorier - og derfor er brevduesporten ekstra spændende - der er altid den uforklarlige dimension!

I løbet af året vil vi prøve at informere om arrangementer - se under punktet Nyheder - og i løbet af sommeren om vores kapflyvninger.

Hvis du har lyst til at høre mere om brevduesporten eller snakke med nogle brevduemænd, kan du skrive til os på email m@hansen023.dk. Du kan også kontakte foreningerne direkte - du finder informationer om dem under punktet Adresser.

Du er også velkommen til at kontakte vores landsorganisation, De Danske Brevdueforeninger, på deres hjemmeside www.brevduen.dk eller på telefon 4828 4244. På hjemmesiden kan du også læse mere om brevduesporten.

Med venlig hilsen

Sektion 54